Kopimappen kan kun lejes.
En moderne ungdoms musical, om livet på godt og ondt i storbyen.
Musikkens forskellige stilarter spænder fra smukke ballader, funk, pop-rock til Beethovens Song Of Joy udsat for skønsang, rap, pop og discorytmer.
I hovedrollen finder vi Kristian, en noget usikker ung teenager, som efter et skænderi med sin mor beslutter at rejse ind til byen, for at finde sin egen identitet, og møde mennesker, som forstår ham.
På vej hen til bussen hjælper han Maria, som er blevet kørt ned af en pensionist med blød hat og stok. Hun er heldigvis uskadt, og de veksler nogle få bemærkninger.
Ved ankomsten til storbyen tager gadepigerne sig kærligt af ham. De lever et ganske anderledes liv med tyveri, stoffer og alkohol. Et liv, som er meget forskelligt fra provinsbyen, og han får ”kærligheden” at føle.
Marias mor er syg, og Maria rejser derfor ind til byen for at bo hos sin moster. Maria får arbejde i Karolines Café, som danner rammen om en del af historien, og er stedet hvor alle mødes.
I caféen møder vi en gruppe unge mennesker, som har fundet sammen omkring et moderne frikirkemiljø. I modsætning til gadepigernes rå tilværelse er kærlighed og hjælpsomhed deres tilgang til livet.
Som i enhver musical gemmer der sig naturligvis en kærlighedshistorie. Hvem træffer valget for Kristian, vælger han med hjertet eller sejrer usikkerheden?
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.