Menu Luk

Love Peace & Harmony

Lymix MUSICAL et pædagogisk koncept

Til vore musicals er der udarbejdet forskellige pædagogiske materialer.
Materialerne kan bestilles her og i butikken.

Rollehæfte – Kopimappe: Rollehæfterne er fremstillet som kopimapper. Kopimapperne lejes og kan derfor ikke købes.
Forfatterafgift pr. opførelse: 450,00 kr.

Sammenspilshæfte – Tekster og noder: Hæfterne indeholder melodistemmer med becifringer, kor- og blæsestemmer mm. Velegnet til brug for musikledsagelsen eller til brug i musikundervisningen.
Se yderligere oplysninger under beskrivelsen af de enkelte musicals.

PlayBack CD: PlayBack-CD’en gør det nemt for lærere, som ikke selv spiller og er samtidig en stor hjælp til indøvning af sangene. 
CD’en kan også bruges som erstatning for et orkester.

CD: CD med sangene

På denne side vises de materialer, som er udgivet netop til denne forestilling.

Fakta

Aldersgruppe: Fra 6. – 10. klasse
Spilletid: 60 minutter
Roller: 22

Materialer:
Love, Peace & Harmony – Rollehæfte – kopimappe ISBN 87-90967-19-4
Kopimappen indeholder CD med lydeffekter og en liste med musikforslag.

Kopimappe

Love, Peace & Harmony

Materialet er udarbejdet for folkeskolens 6. – 10. klasse, men begrænser sig ikke blot til denne aldersgruppe.

Love, Peace & Harmony er henlagt til slutningen af 60’ere. Der er rig lejlighed for et genhør med mange af datidens store hits.

Handlingen udspilles i en lille by, hvor alle kender hinanden. På den lokale café, Alice’s restaurant, som er byens kulturcentrum, kommer borgerne for at snakke og hygge sig.

En dag ankommer nogle hippiere. De har deres egen beboelsesvogn og spørger om lov til at slå sig ned bag caféen.

Det nye, fremmede, sætter sindene i kog. Præstens søn, Johan, går til angreb på hippierne og vil smide dem ud af byen, godt hjulpet af byens rockband, som kan se deres spillested i caféen forsvinde.

Janni, som er storesøster til Johan, får ham på andre tanker, og der opstår varm kærlighed mellem ham og hippierne.

Et pensionistægtepar følger begivenhedernes gang fra deres dagligstue, hvor de ser forestillingen i deres TV. De sætter et morsomt og sjovt præg på handlingen med deres lidt „gamle“ holdninger.

Rollelisten består bla. af: Rock’n roll’ere, Caféejer Alice og hendes medhjælper, Familien Jensen, Teenagere, Advokat, Pensionister, Hippier, Folkemusikere, Lørdagspiger.